 |
Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976) er hovedkraften i forfatter- og foredragsfirmaet Textur. Hun er uddannet journalist og arbejder som freelancejournalist, forfatter og foredragsholder med speciale i integration, etniske minoriteter, islam og Mellemøsten. De seneste ti år har hun rejst i Mellemøsten, Europa og Asien, og mange af hendes bøger, foredrag og artikler tager udgangspunkt i research foretaget på disse rejser.
”Hav altid den dybeste respekt for Guds mysterium i et andet menneske.”
Zen-inspireret kristen præst i Japan |
Som journalist, forfatter, foredragsholder, medmenneske og medborger forsøger jeg at efterleve vise ord som disse. Positiv nysgerrighed over for verdens mangfoldighed og respekt for menneskers mange nuancer og sammensatte identiteter er nogle af ledetrådene i mit arbejde.
Korte og lange rejser, møder med mennesker og steder i Danmark, Mellemøsten, Europa, Asien og Afrika har inspireret mig og givet mig materiale til bøger, artikler og radioindslag og danner baggrund for mine foredrag. Jeg er forfatter eller medforfatter til lidt mere end 20 bøger og holder 40-50 foredrag om året.
Er du interesseret i artikler, radioindslag, undervisningsmateriale eller foredrag, kan du klikke dig videre via punkterne i venstre side og læse mere. Eller du kan kontakte mig på telefon eller e-mail. Nyheder
|